LogoRing til os
Logo
Ring til os

Carsten

er

kusk,

Birgitte forkæler

om os

Vi er begge rummelige mennesker, for vi ved fra vores arbejde, at alle ikke lever et liv som vores. Derfor er der plads til alle på vores ture og i vores hjem.

Carsten har i 40 år som socialrådgiver arbejdet med børn og unge i forskellige former for udsathed.

Heste har været en del af hele Carstens liv, og det er ham, der dagligt tager sig af hestene. Carsten begyndte at køre med heste i 1980. Dengang som nu med studenter og til bryllupper.

Han er formand for Udvalget for Traditionel Kørekultur i Dansk Køreforbund, har tæt kontakt til udenlandske museer med interesse for kørsel og heste igennem tiderne og deltager i kørestævner.

Carsten har levet hele sit liv på Lolland og kender derfor øen ind og ud og har et kæmpe netværk.

Birgitte er pensioneret fængselsbetjent og er derfor vant til at have venligt overblik og styr på tingene, hvilket hun også har i Hestevognskørsel Lolland-Falster. I dag er hun frivillig på et hospice.

Birgitte kan godt lide køreturene, men havde aldrig forholdt sig til heste, før hun mødte Carsten i en moden alder. Hun er til gengæld glad for at kræse om gæsterne og for at køre med på turene.

Vi bor langt ude på landet lidt vest for Bandholm på Lolland.

Sådan startede eventyret

med hest og vogn

Hestevognskørsel Lolland-Falster er vokset ud af vores drøm om at promovere Lolland som en grøn gourmet-ø i stedet for som en del af ”Den rådne banan.” En beskrivelse, der bruges som et billede på, hvordan Danmark er delt op i rig og fattig.

Vi talte om, at der er en kedelig attitude til Lolland og Falster. Derfor ønskede vi at sætte fokus på alt det gode, der findes her på øerne.

Med et stort lokalkendskab og et bredt netværk laver vi ture i naturen, fortæller om lokalområdets historie, promoverer hestevognskørsel og samarbejder med lokale producenter af mad- og drikkevarer i høj kvalitet.

Den type ture indledte vi i 2022, men vi har også i flere år lavet skovture, hvor deltagerne får kaffe, kage og mad i privaten. Enten på terrassen eller i hestevognsladen.

Selvom udgangspunktet er Lolland, kører vi også hestevogne på Falster og Sydsjælland.

Vi samarbejder kun med de bedste

De leverer godterne:

Østergaard Vinmageri

Godstedlund Hotel & konference

Boline Chokolade

Den Gamle Bagergaard Maribo

Lolle Frugt

Undervejs på turene besøger vi for eksempel:

Søholt Gods

Engestofte Gods

Og nogle gange kombinerer vi køreturen med en sejltur med Turbåden Anemonen, så vores gæster også kan opleve Naturpark Maribosøernes enestående natur fra søsiden.

Tit har vi naturvejleder Uffe Nielsen med på kuskesædet, så han kan fortælle om dyr og planter undervejs.

Carsten og Birgitte Brix

Grydehøjsvej 11

Reersnæs

4941 Bandholm

CVR/SE 41638680

Kontakt

23 66 99 75

26 18 85 36

Tekst, fotos og web: Lotte Ladegaard